Pręsentation af SMS
streg

Formålet:
SMS ønsker at sætte eleverne i stand til at:
1.arbejde og kommunikere flydende og korrekt på engelsk - talt og skrevet
2.fuldføre formel skolegang med et godt resultat,
3.udvikle det fulde potentiale af deres personlighed
4.udvikle sig til samvittighedsfulde og aktive bangladeshiske borgere - og opmuntre forældrene til at bidrage til en bæredygtig udvikling af deres lokalsamfund

Ejerforhold:
Skoleprojektet er grundlagt 18. februar 2005 af to privatpersoner. Det er uafhængig af personlige, religiøse, politiske og andre interesser. En styregruppe på fem medlemmer er blevet udpeget af grundlæggerne, og lokal folkelig forankring søges styrket gennem afholdelse af halvårlige møder med forældrene.

Kendetegn:
Værdier: Den bangladeshiske kulturarv og grundlæggende kristne værdier. Skolepenge: Elevernes skolepenge dækker delvis skolernes ordinære driftsudgifter. Betalingen omfatter Optagelse 200 tk., skolepenge 170 tk. pr. måned, bøger 90% af prisen, skoleuniform 400 tk. om året, årsprøve 30 tk. Engelsk: Der tales hovedsageligt kun engelsk på skolerne - undtagen i modersmålstimerne og når der er brug for at oversætte de engelske ord til Bangla for at skabe en forståelse for det engelske sprog. Volontører fra Danmark hjælper lærerne med at forbedre deres engelsk, leger med eleverne og er bærere stedets fundamentale værdier.
Økonomi: Nye bygninger, forbedringer og indkøb af udstyr financiers af gaver.

Elevgruppe:
Eleverne kommer fra alle samfund - piger har fortrin ved optagelse. 10% af elevpladserne er afsat til børn fra fattige og underprivilligerede hjem. I 2005 ca. 40 elever, i 2006 ca. 220 elever, i 2007 ca. 230 elever, i 2008 ca. 385 elever. Skolerne består foreløbig af klasser fra legestue, bh-klasse og op til 7. klasse. Herefter vil der hvert år starte en ny klasse.

Netværk:
SMS er i tæt samarbejde med lignende skoler i Bangladesh og i Darjeeling i Indien

Læseplan:
SMS bruger egen læseplan, udviklet i samarbejde med skoler i netværket.

Grundlæggerne:
SMS er grundlagt af Filip Engsig-Karup, lærer og missionær i Bangladesh 1982-1995, hvor han bl.a. var leder af Danmissions skoleprogram, og Nogendro Nath Bormon, Birganj, den tidligere daglige leder af skoleprogrammet.

Økonomi:
Skolens daglige driftsudgifter dækkes til dels af de skolepenge, som forældrene betaler, og der er ikke nogen fadderskabsordning til at dække skolens drift. Skolen søger økonomisk støtte til større indkøb, bygningsmæssige og andre forbedringer ved at bede om gaver fra venner af skolen - i Bangladesh såvel som i udlandet.

Udvikling:
SMS samarbejder med forældrene for at fremme:
1.Dialog og tværkulturel forståelse imellem de religiøse samfund
2.Økonomisk udvikling - dvs. fremme familiernes økonomisk uafhængighed 3.Ligeberettigelse - særligt for at fremme børns og kvinders rettigheder
4.Sundhed - især for unge, så spædbørns- og moderdødelighed reduceres
5.Miljørigtig og bæredygtig udvikling
6.Globale partnerskaber - samarbejde på tværs af grænser og forskelle

Fremtid:
I 2015 skal SMS have udviklet sig til et netværk af fuldt udbyggede10 klasses skoler. De skal have mærkbar indflydelse på lokalsamfundets forståelse af udvikling og have vundet den brede offentligheds ubetingede respekt for sit arbejde.

Styregruppen i Danmark:
SMS støttes af en styregruppe i Danmark, som foretager fundraising og koordinerer volontør-interviews og informationsarbejde. Derudover ydes der støtte m.h.t. ledelse, regnskabsføring, læseplansudvikling, efteruddannelse, udviklingsstrategi mv. 
Styregruppen består af:
Fomand: Simon Engsig-Karup
Næstformand: Filip Engsig-Karup
Sekretær: Filip Engsig-Karup
Medlem: Karin Hauge
Medlem: Anja Dybro Nielsen
Medlem: Christian Alnor
Suppleant: Birgitte Søndergaard (villig til at stille op)
Kasserer: Jens Møller Pedersen